Skip to main content

Invitation til netværksmøde for kunstnere

Det er med stor glæde, at Nordjysk Kunstnernetværk inviterer jer til et inspirerende netværksmøde i Kunstbygningen i Vrå, hvor vi mødes til omvisning med leder Signe Højmark og hvor vi sammen får lejlighed til at skabe nye forbindelser dele erfaringer, idéer på tværs af kunstens mange udtryksformer.

 

Kunstbygningen i Vrå er et anerkendt kunstnerisk mødested i Nordjylland, kendt for sine spændende og varierede udstillinger af både etablerede og nye kunstnere. Bygningen har en lang tradition for at præsentere moderne og samtidskunst i forskellige former, herunder maleri, skulptur, installationer og grafik.

Udstillingsprogrammet omfatter både solo- og gruppeudstillinger, ofte med fokus på at fremhæve den lokale kunstscene i samspil med internationale strømninger. Kunstbygningen er også vært for den årlige “Vrå-udstilling,” en traditionsrig kunstbegivenhed, som samler kunstnere fra hele landet.

Signe Højmark, leder af Kunstbygningen i Vrå, er blevet tildelt årets Vrå Pris som en anerkendelse af hendes store engagement og dedikation til udviklingen af Kunstbygningen i Vrå og Vrå som by i 2024.

På netværksmødet er der mulighed for at møde andre passionerede kunstnere, diskutere aktuelle projekter, udforske samarbejdsmuligheder og blive inspireret af hinandens arbejde.

Kunstens verden er rig på potentiale, og vi vil gerne skabe et rum, hvor vi kan styrke hinanden og udvikle vores kunstneriske netværk.

Program:

  • Introduktion og præsentation af deltagere og Nordjysk Kunstnernetværk, så vi alle kan lære hinanden bedre at kende.
  • Omvisning i Kunstbygning i Vrå ved Signe Højmark.
  • Idéudveksling kunstnere imellem – den perfekte grobund for nye samarbejder.
  • Socialt samvær med lidt mad og drikke.

Nordjysk Kunstnernetværk ser frem til et spændende møde fyldt med kreativ energi og nye relationer!

Tilmelding:
Send en email til:
[email protected]
Tilmelding er gratis, men nødvendig af hensyn til indkøb af mad og drikke.

Tilmeldingsfrist:
Torsdag den 7. November